Har du gammelt Musselmalet porcelæn, du overvejer at sælge?
Hos Good Old Days får du altid en professionel og uforpligtende vurdering af dit porcelæn, og vi opkøber alt gammelt Musselmalet porcelæn – prisen afhænger af delenes alder og stand samt efterspørgslen.
Vi er interesserede i både Musselmalet Riflet, Musselmalet Halvblonde og Musselmalet Helblonde samt Blåmalet porcelæn fra Bing og Grøndahl, som ligner stellet fra Royal Copenhagen i mønstret.

Hvilket Musselmalet porcelæn køber vi?
Siden produktionens start i 1775 er der fremstillet Musselmalet porcelæn med mange forskellige designs, men her hos Good Old Days er det især gammelt Musselmalet porcelæn, der har vores interesse. Helt specifikt har vi interesse i Riflet, Halvblonde og Helblonde stellene fra Royal Copenhagen samt Blåmalet porcelæn fra Bing og Grøndahl.
Vi giver et gratis og uforpligtende tilbud på opkøb af det Musselmalet porcelæn, du ønsker at sælge, og vurderingen vil altid baseres på porcelænets alder, stand, sjældenhed og efterspørgslen, samt hvorvidt porcelænet er i 1., 2., 3., eller 4. sortering.
Giver du os et kald på 60 21 60 32 allerede i dag, så har du mulighed for at få en professionel vurdering af Musselmalet porcelæn.
Ønsker du en mere nøjagtig vurdering, end det vi kan give i telefonen, kan du også benytte vores kontaktformular, hvor du har mulighed for at vedhæfte billeder af porcelænet. Musselmalet porcelæn købes og sælges mange steder, men hos os får du altid en både professionel og uforpligtende vurdering – og har du også Flora Danica porcelæn, du ønsker at sælge, vurderer vi gerne det hele samlet.
Musselmalet Riflet
Musselmalet Riflet er det første stel, som Royal Copenhagen producerer, og stellet er stadig et af verdens mest kendte og eftertragtede porcelænsstel. Det er designet i 1775 og revideret i 1880’erne af professor Arnold Krog. Musselmalet Riflet har et karakteristisk riflet overflademønster, og det produceres stadig som i begyndelsen, hvor hver enkelt steldel er et stykke håndmalet kunsthåndværk. Der skal således næsten 2000 penselstrøg til at male en Musselmalet Riflet middagstallerken.
Der anvendes den klassiske underglasurbemalingsteknik, som har været i brug siden 1775. Hertil kommer at stellet er glaseret ved håndkraft, hvilket betyder, at den koboltblå farve får den karakteristiske dybde og intensitet. Vi kigger på alle disse særtegn, når vi vurderer standen i forbindelse med opkøb af Musselmalet porcelæn, og prisen sættes derefter alt afhængigt af delenes alder.
Musselmalet Halvblonde
Musselmalet Halvblonde bliver skabt af Arnold Krogh i 1888, og stellet er en videreudvikling af Musselmalet Riflet. Musselmalet Halvblonde adskiller sig fra den riflede form ved at have en malet halvblondekant, som indrammer og fastholder dekorationens letflydende bevægelser. Der er knap så mange dele i Musselmalet Halvblonde, men dekorationen under glasuren er grundlæggende det samme gamle kinesiske motiv. Stellets dele har derfor en større sjældenhed, og det vil altid spille en rolle for prisen, når der sælges og købes Musselmalet porcelæn fra dette stel.
Musselmalet Helblonde
Musselmalet Helblonde bliver skabt af Arnold Krogh i 1880’erne, og dette stel er ligeledes en videreudvikling af Musselmalet Riflet. Man ser derfor det samme gamle kinesiske motiv i dekorationen under glasuren. Musselmalet Helblonde har i modsætning til Halvblonde en perforeret blondekant og et væld af detaljer, som manifesterer den dygtighed, som kunsthåndværkeren besidder. Hvert enkelt lille hul i blondekanten er udstukket i hånden og indrammet med blå penselstrøg. Hullerne gør det sværere at bevare porcelænet i perfekt stand, og standen vil derfor have stor betydning for vurderingen i forbindelse med køb af denne type Musselmalet porcelæn.
Blåmalet porcelæn fra Bing og Grøndahl
Musselmalet porcelæn fra Bing og Grøndahl hedder Blåmalet, da Royal Copenhagen havde eneret på navnet Musselmalet. Blåmalet porcelæn fra Bing og Grøndahl og Musselmalet porcelæn fra Royal Copenhagen har ikke desto mindre stor lighed med hinanden, men vi vurderer de to stel forskelligt, når vi køber Musselmalet porcelæn.
Produktionen af Blåmalet porcelæn startes op i 1886 af Bing og Grøndahl, og her produceres stellet i stil med Musselmalet Riflet fra Royal Copenhagen. Senere bliver Blåmalet produceret i skælformet stel med søheste og delfiner i udskæringen, og stellet findes også i en variant med lidt tykkere porcelæn – kaldet Hotelporcelæn. Ved køb af Musselmalet porcelæn fra Blåmalet stellet kigger vi derfor både på delenes alder, deres stand og deres design, da efterspørgslen på de forskellige typer varierer.
Om Royal Copenhagen Musselmalet porcelæn
Musselmalet porcelæn har været produceret i over 200 år, og er det ældste mønster fra Royal Copenhagen.
Mønsteret er oprindeligt en kopi af et kinesisk stel, som også bliver produceret på den tyske porcelænfabrik Meissen.
Mønsteret bliver dog hurtigt forenklet og fordansket af Den Kongelige Porcelainsfabrik af hensyn til effektivisering og for at holde prisen nede, da det fra starten er tanken, at Musselmalet Porcelæn skal være hvermandseje.
Mange forskellige dele
Der er igennem tiderne produceret utrolig mange dele i Musselmalet, men mange af delene er ikke længere i produktion.
Derfor må mange af de spændende dele i dag findes hos antikvitetshandlere.
Fra gammel tid er der eksempelvis produceret forskellige varianter af Musselmalet krus, flødekander, sukkerskåle, kaffekander, fade, frugtskåle, knivstole og lysestager.
I dag produceres der stadig mange forskellige slags kopper, krus, tallerkener, skåle, kaffekander og flødekander.
Musselmalet har siden produktionens start i 1775 været meget populært, og det er stadig et af de mest populære spise- og kaffestel fra Royal Copenhagen.
Generelt
Det gamle porcelæn er det bedste, da prisen fastsættes ud fra alder, stand, sjældenhed, efterspørgsel og sortering (1., 2., 3., eller 4. sortering).
For at få en nøjagtig og professionel vurdering af dit Musselmalet porcelæn, anbefaler vi, at du ringer til Michael Rydahl på telefon (+45) 6021 6032 for en uforpligtende samtale eller sender os en mail via formularen nederst på denne side.
Vedhæft meget gerne billeder af dit porcelæn, såfremt du har mulighed for det.
NB: Ved handel med brugt Musselmalet porcelæn, skal der i følge lovgivningen forevises billedlegitimation, som eksempelvis pas, kørekort eller lignende.
Forespørg om en gratis og uforpligtende vurdering af dit gamle Musselmalet porcelæn
Her kan du forespørge om en uforpligtende vurdering af dit gamle Musselmalet porcelæn, hvorefter vi gratis vil foretage en vurdering af dine genstande.
Udfyld formularen og vedhæft billeder af de genstande, du gerne vil have en vurdering af.
Du sender flere billeder på én gang, ved at holde CTRL tasten nede, imens du udpeger billederne på din computer eller trække dem til feltet.
Vi anbefaler altid at tage et møde, fordi du på mødet kan få en præcis vurdering af dine genstande.
Hvis du hellere vil kontakte os direkte, kan du sende en mail til antikviteter@goodolddays.dk eller ringe på 60 21 60 32 og få hjælp.
Vi lover dig, at alle dine informationer ikke bliver gemt eller videregivet til andre.
Vi sletter alt, når vores korrespondance er afsluttet!