bing_and_grondahl_figur_panter
Du er her: Forside » Porcelænsfigurer » Bing og Grøndahl figurer

Vi køber alle figurer fra Bing og Grøndahl. Generelt har alle porcelænsfigurer en interesse, men figurer fra f.eks. Bjørn Wiinblad, Dahl Jensen og Royal Copenhagen har stor interesse.

Generelt

For alle figurer gælder det, at det er de gamle, der er de bedste.

For at få en nøjagtig og professionel vurdering af dine figurer, anbefaler vi, at du ringer til Michael Rydahl på telefon (+45) 6021 6032 for en uforpligtende samtale eller sender os en mail via denne formular.

Vedhæft meget gerne billeder af dine figurer – også bagsiden/bunden – såfremt du har mulighed for det.

Bing og Grøndahl figurer

Bing og Grøndahl  er en af de mest kendte danske figurproducenter, og fabrikkens smukke figurer er kendt og elsket over hele verden

Fabrikken har en meget stor produktion af både gamle og nye figurer og repræsenterer allerhøjeste kvalitet og håndværk.

Porcelænsfigurerne findes i mange størrelser fra 6-7 cm til store figurer på 50-60 cm og både i porcelæn, keramik, stentøj og bisquit.

Der findes flest porcelænsfigurer i underglasur og enkelte i overglasur. Ved underglasur er porcelænsfiguren dekoreret under glasuren, og ved overglasur ovenpå glasuren.

Bing og Grøndahl har produceret et væld af figurer, platter, vaser og stel. Indenfor porcelænsfigurer af mennesker er der produceret mange af børn og forældre sammen, børn alene og børn sammen. Mange af porcelænsfigurerne er klassikere, som eksempelvis legende børn, læsende børn, mor med barn, dreng med hund osv.

Der findes nogle figurer i produktionene fra Bing og Grøndahl, som kun er lavet i ganske få eksemplarer, og disse figurer har en høj samlerværdi.

Det samme gør sig gældende for specielle kunstnernavne, som er mere eftertragtede og derfor også mere interessante end andre. Dette gælder eksempelvis for Dahl-Jensen.

I øvrigt er porcelænsfigurer ved at være populære igen. Der har været en tendens til, at kongelige porcelænsfigurer ikke passede ind i moderne hjem og boligindretning. Tiderne har nu ændret sig, og det er igen ved at være tid til at få de gamle kongelige figurer fundet frem og støvet af.

Vi køber alle figurer fra Bing og Grøndahl.

Fabriksmærke og sortering

Varemærket for Bing og Grøndahl har siden 1898 været tre tårne. Mærket har været brugt med forskellige indskrifter.

De tre tårne er et ældgammelt symbol på København og stammer fra Absalons borg.

København bruger samme symbol i sit byvåben.

Fabriksmærket i bunden af porcelænet kan bruges til at aldersbestemme porcelænet.

Porcelænet er mærket B & G indtil 1898.

Herefter ses B & G mærket i forening med de tre tårne fra Københavns byvåben.

Efter sammenlægning med Royal Copenhagen i 1987 ændres stemplet til Royal Copenhagen. Dog stemples platter, årsfigurer, samlerobjekter og visse stel fortsat med B & G.

Sortering findes ved at se på stemplet på produktet:

1. Sortering: Er et produkt, som ingen fejl eller mangler har. Disse produkter har ingen vandret ridse igennem de tre tårne.

2. Sortering: Er typisk et produkt med små fejl, som eksempelvis små skævheder, nister og glasurmærker. Disse produkter har altid en ridse vandret igennem de tre tårne.

Historie – Bing og Grøndahl

Bing og Grøndahl A/S bliver etableret den 19. april 1853 på hjørnet af Vesterbrogade og Rahbeks Allé i København og grundlagt af Frederik Vilhelm Grøndahl og brødrene Meyer Herman Bing og Jacob Herman Bing.

I 1885 bliver Harald Bing eneejer af fabrikken, og i 1895 bliver virksomheden omdannet til et aktieselskab.

Bing og Grøndahl overtager den 1. september 1972 A/S Kronjyden Randers Fajance og Stentøjsfabrik. Stentøjsproduktionen herfra bliver i 1988 flyttet over til Royal Copenhagen.

I 1987 bliver Bing og Grøndahl lagt sammen med konkurrenten Royal Copenhagen.

Ring nu og få en gratis vurdering